Palm hopper på App Store-bølgen

I efterdyndingerne på Palms udmelding om et kommende styresystem, kommer selskabet nu også med deres egen applikationsbutik.

Palm hopper på App Store-bølgen

Palm har offentliggjort at de er kommet med deres helt egen online applikationsbutik. Ifølge dem selv har denne allerede 5.000 titler både til Windows Mobile og Palms eget styresystem.

Udmeldingen kommer efter at Palm har meddelt, at de vil komme med et nyt styresystem. Nova OS, som det angiveligt hedder, vil officielt blive præsenteret i næste måned, og eftersigende vil Palm også lancere en smartphone med styresystemet.

Apple var den første producent med en applikationsbutik.

“App Store” har indtil videre været en gigantisk succes, og både Googles Android og Blackberry har fulgt efter.