Panasonic Eluga på vej ud i Europa

Satsningen tilbage til det europæiske smartphone marked er nu for alvor i gang for Panasonic – Eluga-modellen er nu på vej i Europa.

Panasonic Eluga på vej ud i Europa

Panasonic Eluga blev vist frem for offentligheden første gang i februar 2012 – ugen op til Mobile World Congress.

Dengang fortalte Panasonic, at Eluga ville komme på markedet i april måned, og hvilket har vist sig at holde stik. Telefonen er nemlig allerede nu ude på det tyske marked og bliver lanceret i Storbritannien den 24. april. Det skriver Intomobile.com.

Panasonic Eluga er en Android telefon med en 4,3 tommer OLED QHD skærm (960 x 540 pixels opløsning), til trods for den store skærm vejer telefonen kun 103 gram. Panasonic kommer også senere på året med telefonen Eluga Power.

Telefonen er produceret til at kunne være under 1 meter vand i op til 30 minutter, og den vandt også en pris for at være ”den bedste vandtætte smartphone ved MWC 2012”.

Eluga kommer med Android 2.3 (Gingerbread), men vil i løbet af sommeren blive opdateret til Android 4.0 (Ice Cream Sandwich).

Om Panasonic Eluga kommer på det danske marked er endnu uvist, men ifølge en afstemning Mobilsiden.dk foretog i februar måned blandt jer brugere, så mener mere end 75 procent, at der er plads til Panasonic på det danske smartphone-marked.

Du kan finde Panasonic Eluga på Mobilpriser.dk – der er dog pt. ingen priser på, men hold øje med linket hvor forhandlerne vil oprette priser hvis eller når de får telefonen.

Læs også:
 – Video: Panasonic Eluga – de første indtryk
 – Panasonic Eluga Power – ny high-end smartphone