Panasonic præsenterer nye robuste tablets
Panasonic udvider nu deres serie af robuste tablets, der er målrettet erhvervslivet. Toughpad-serien bliver udvidet med en 10 tommer Windows 8 Pro-tablet og en 7 tommer Android-tablet.
Toughpad FZ-G1, der kører Windows 8 Pro er ifølge Panasonic særligt målrettet erhvervslivet med udendørs brug for øje. Derfor har den også forøget betragtningsvinkel, høj kontrastforhold, høj lysstyrke og forstærket glas.
Den er desuden modstandsdygtig overfor slag, støv og vand.
Toughpad JT-B1 er en 7 tommer Android enhed, der kører Android 4.0 og har mulighed for 3G. Denne udmærker sig ved, at være nem at betjene med en hånd og er ligeledes modstandsdygtig over for slag, støv og vand.
Det er planen, at de to nye tablets skal præsenteres i Danmark ved en presseevent tirsdag den 15. januar.