Pas på! Chat-apps kan være farlige

De klassiske sms-besker er på retur, mens chat-apps er på vej ind. Se hvorfor chat-apps er usikre.

Pas på! Chat-apps kan være farlige

Mange smartphonebrugere anvender i større grad chat-apps, som WhatsApp, iMessage og Facebook Messenger, i stedet for de mere traditionelle sms-beskeder.

Det betyder mindre indtægter til teleselskaberne, men det betyder også, at brugerne får mindre kontrol med deres private beskeder.

Med traditionelle sms-beskeder forbliver din tekstbesked hos teleselskaberne, mens brugerne på ingen måde ved hvor deres beskeder bliver sendt hen, når de sendes via chat-apps.

Med chat-apps følger også større mulighed for, at inkluderer filer og billeder, og dermed også risikoen for, at få virus eller anden skadelig software på telefonen.

Peter Kruse fra CSIS siger til Comon, at virksomheder i fremtiden særligt skal være opmærksomme på to udfordringer, når virksomhedens ansatte benytter chat-apps:

For det første ved du ikke hvor beskederne havner, og for det andet har du en stor udfordring med computervirus.

 – ”På mange måder risikerer vi at vende tilbage til den ‘gode’, gamle mail-orm. Folk skal være opmærksomme på, at de sidder med en mini-computer mellem hænderne” siger Peter Kruse.