Pas på Dark Knight Wallpaper – det er fusk

Endnu en fup-applikation der sender SMS’er fra din Android-mobil er i omløb. Pas på ”The Dark Knight Wallpaper”.

Pas på Dark Knight Wallpaper – det er fusk

Hvis du synes godt om Batman-filmen ”The Dark Knight Rises” kunne du måske blive fristet til at installere ”The Dark Knight Wallpaper” på Android-smartphonen. Men pas på! Der er tale om et SMS-scam, skriver Appsandroid.dk.

Nogle Android-ejere har fået en download tilbudt i deres statusbar, som en reklame, hvilket burde indikere at noget var galt, da applikationer normalt hentes via Google Play Store, og ikke notifikationslinien.

Applikationen har rettigheder til at sende SMS-beskeder, og kan dermed, sende hvad den har lyst til, på din regning.

Samme fremgangsmåde så vi tilbage i maj måned, hvor en falsk applikation reklamerede med længere batteritid. Men også dette var fusk og svindel.

Det bør dog nævnes, at der findes en rigtig app, der hedder The Dark Knight Live Wallpaper, der gratis kan hentes. Denne installerer dog de såkalte Airpush-reklamer, der netop reklamerer for svindelapps i statusbaren, som den vi har nævnt i denne artikel.

Læs også:
Batteri-app til Android er et svindelnummer