Pas På – Snapchat kan koste dyrt – sender dyre sms´er

Den populære besked-applikation Snapchat bliver kritiseret hårdt for at sende dyre sms´er på din regning.

Pas På – Snapchat kan koste dyrt – sender dyre sms´er

Snapchat, der fås som applikation til blandt andet Android og iOS, er blevet meget populært at bruge som beskedværktøj.

Det specielle ved Snapchat er, at afsenderen kan bestemme, hvor lang tid modtageren har lov til at læse beskeden eller se et vedhæftet billede. For eksempel kan afsenderen vælge, at billede og besked skal forsvinde fra modtageren 10 sekunder efter åbning af beskeden.

Men nu er flere Android-brugere i oprør over Snapchat, der tilsyneladende trækker beløb på omkring 4 kroner for hver afsendt besked.

Læser man kommentarer og anmeldelser af applikationen på Google Play, vil man hurtigt se et kor af utilfreds brugere, der hver især har fået trukket penge for dyre sms´er på deres telefonregning.

Problemet er dog, at brugerne accepterer vilkårene for anvendelse af Snapchat, når de installerer applikationen. Her fremgår det at brugeren accepterer afsendelse af SMS fra Snapchat, som koster brugeren penge.

Hvis du har installeret Snapchat på din Android-enhed, og ikke ønsker ubehagelige overraskelser på din telefonregning, anbefales det at slette applikationen hurtigst muligt.