Patentkrigen fortsætter: Apple kræver 1,2 mia. ekstra af Samsung

Den mangeårige patentkrig mellem Apple og Samsung vil ingen ende tage. Nu kræver Apple yderligere 1,2 mia. kr. af Samsung.

Patentkrigen fortsætter: Apple kræver 1,2 mia. ekstra af Samsung

Samsung led et stort tab i starten af december måned, da det efter mange års kamp i adskillige domstole blev bestemt, at det sydkoreanske firma inden den 14. december skulle betale Apple $548 mio. svarende til intet mindre end 3,7 mia. kroner. Men det er ikke nok, hvis det står til Apple.

Det hele startede tilbage i foråret 2011, hvor Apple sagsøgte Samsung for brud på række patenter, bl.a. ”tryk for at zoome”-patentet. Året efter fik Apple medhold og krævede således 17 mia. kroner af Samsung i skadeserstatning, men fik “kun” ret til et erstatningskrav på 6,8 mia kroner.

Læs også: Apple vinder stor retssag over Samsung

Efter årelange appelsager og yderligere retssager blev erstatningskravet recuderet til først 6,3 mia. kroner og sidenhen 3,7 mia. kroner i maj måned i år. Det er denne milliardbøde, som Samsung for blot to uger siden har indvilliget i at betale Apple.

Dette beløb er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt, da den californiske it-gigant i en erklæring kræver yderligere betaling for krænkelse af de oprindelige patentrettigheder. Helt konkret skriver Apples erstatningsadvokat, Julie Davis, at Apple søger supplerende betaling efter afslutningsdatoen for nævningebehandlingen, som af firmaet selv vurderes til $180 mio. eller 1,2 mia. kroner.

Læs også: Apple og Samsung begraver stridsøksen – dog ikke i USA

På hjemmesiden FossPatents vurderes det, at Samsung næppe vil betale et sådant ekstra beløb uden kamp, og derfor er der lagt op til endnu et opgør i retssalenene mellem de to parter. Samsung har dog endnu ikke reageret på det ekstra krav fra Apple – i hvert fald i offentligheden.

Flere artikler om Apple

Fortællingen slutter ikke her. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 18/12/2015 fulgte vi op med en vinkel på Apple iPad mini 4: mini når det er bedst [TEST] – Den videre historie om temaet finder du her. Tjek også seneste nyt om emnet her..