PayPal viser NFC-app til Android

Fuldt funktionel applikation demonstreret på Mobile Beat 2011.

PayPal viser NFC-app til Android

På Mobile Beat 2011 konferencen, der er under afvikling i San Francisco i disse dage, viste PayPal i går deres første NFC (Near Field Communications) applikation til Android.

Ved en demonstration viste PayPal to Nexus S telefoner, der overførte penge simpelthen ved at køre app’en, og så lade de to telefoner berøre hinanden.

PayPals NFC app lader brugere sende og modtage penge ved at holde telefonerne sammen, indtil de vibrerer, hvorefter hver bruger indtaster sit respektive PayPal password eller mobile PIN kode – og så er overførslen effektueret.

PayPal lever af at være mellemled i økonomiske transaktioner og har været frontkæmpere for så vidt angår brugen af apps til brug ved mobile betalinger. Denne nye NFC-løsning er dog pt. begrænset, både til Android og til Nexus S-telefonen. Dog vil app’en være klar til nye (Android) telefoner så snart de lanceres, idet Google bruger samme P2P NFC pakke i deres udvikler-kit; en krypteret `token´ mellem enhederne, og ikke det sikrede NFC element der bruges til at lagre kredit kort information.

App’en forventes at blive lanceret senere på sommeren, og jeg tror, det bliver startskuddet på et veritabelt run mod NFC-betaling fra mobile enheder.