Pebble App Store åbner dørene mandag d. 3 februar
Smarturet Pebble, der oprindeligt startede som et kickstarter-projekt, er siden blevet opgraderet med det flotte Pebble Steel, vi så introduceret på CES-messen i Las Vegas. Udviklerne bag uret har også tidligere fortalt, at Smart-uret Pebble får dedikeret App Store, så kunderne vil få nem adgang til smarte Pebble-apps.
Pebble App Store vil blive tilgængelig til både Pebble og det nye Pebble Steel fra mandag d. 3 februar. Dog er der i første omgang kun adgang for iOS-brugerne, der altså får den nuværende “Pebble Smartwatch”-app fra App Store opdateret. Det skriver SlashGear.
I videoen herover kan i se, hvordan den kommende Pebble App Store kommer til at folde sig ud. Selvom at det kun er iOS-brugerne, der først får adgang til den nye app-butik, så lover udviklerne bag uret, at Android-versionen er lige i hælene.
Har vi nogle Mobilsiden læsere, der kan dele ud af erfaringer med Pebble-uret?
Link: SlashGear