Philips klar med anden generations Android TV i 2015

Elektronikmagerne fra Philips vil integrere Android TV i hele smart tv-kataloget i år for at følge med forbrugerne

Philips klar med anden generations Android TV i 2015

Folk bliver mere og mere forbundet til internettet, og derfor forventer de også, at de kan tilgå en masse indhold og tjenester. Det forventer mange efterhånden også af deres fjernsyn, og derfor vil alle Philips fjernsyn fra i år komme med nyeste udgave af Android TV.

”Philips var først med Android til tv, som er udviklet i samarbejde med Google. Det betyder, at vi med denne anden generation bygger på erfaringerne – og dermed også et skridt foran konkurrenterne,” siger Henrik Kyhl, der er salgsdirektør hos Philips.

Læs også: Philips smart TV med Android [FØRSTE KIG]

Googles anstrengelser for at give en ensartet og samhørig oplevelse på tværs af Android-enheder vil også være at finde i Android TV, og derudover har Philips også selv en smart tv-platform, man vil kunne udnytte.

Selvom det bliver Googles styresystem, der kommer til at trække i trådene, vil man også kunne bruge iOS-enheder til at kontrollere fjernsynene.