Philips: Slut med at løbe tør for strøm

Philips lancerer en ny serie af universal-ladere og backup-strømkilder, som giver en hjælpende hånd, når mobilen løber tør for strøm

Philips: Slut med at løbe tør for strøm

Serien hedder Power4Life og henvender sig især til personer, der er på farten, og hvor stikkontakten er uden for rækkevidde.

Seriens universal usb-ladere, Power2Charge, oplader via en adapter med usb-stik. Med denne usb-lader følger der seks forskellige stikspidser, så den kan anvendes til de fleste mærker og produkter.

Power4Life’s mest avancerede universal-lader er Philips SCM7880, og med den får man op til 15 timers ekstra batteritid. Derudover har den seks stikspidser, usb-kabel, rejseetui og en LED-indikator, som viser ladestatus.

Backup-strømkilderne i serien hedder Power2Go. Denne strømpakke er også anvendelig, når man er på farten, da den kan oplades både via et usb-stik og et normalt el-stik. Denne serie omfatter både ladere til mobilen og til den bærbare computer.

Philips SCE7640 er velegnet til den bærbare, men kan også bruges til andre elektroniske apparater. Via denne strømkilde får den bærbare ca. tre timers ekstra batteritid, og mindre produkter helt op til 60 timer.

Ønsker man blot at få sin mobil opladet i en fart, kan man nøjes med den lille SCE2110, som har fem stikspidser og en LED-indikator.