Piloter får Surface Pro 3 i cockpittet

Europas største luftfartsselskab Lufthansa, har indkøbt 5.000 Surface Pro 3 til deres piloter.

Piloter får Surface Pro 3 i cockpittet

To store europæiske luftfartsselskaber, har valgt Microsoft Surface Pro 3, som nyt arbejdsredskab til deres piloter.

Piloterne i Lufthansa bliver udstyret med en Surface Pro 3, med fjerde generation Intel Core i5-processor og 128GB hukommelse, skriver Microsoft i deres pressemateriale.

Surface Pro 3 anmeldelse – En kærlighedshistorie [TEST]

Enhederne skal bruges i cockpittet som arbejdsredskab, hvor piloterne kan se og opdatere relevante informationer som flyveplaner, rutetilladelser og vejrudsigter.

Før flyvningerne kan piloterne forberede kommende ture og deltage i træningsprogrammer for nye flytyper.

Austrian Airlines er allerede i gang med at implementere knap 1.000 enheder i deres cockpits, mens 5.000 Lufthansa piloter kan forvente at få Surface Pro 3 i hånden i starten af 2015.

Kilde: Microsoft