Pixel 3 lækket – Notch fri

Der er gang i mobilnyheder i disse dage. Nu er den kommende notch fri Google Pixel 3 lækket med billeder og specifikationer.

Pixel 3 lækket – Notch fri

Google Pixel 3 XL er allerede lækket pga. et stjålet parti af telefonen. Men det er stadig begrænset hvad vi har vidst om den kommende lillebror til 3 XL, indtil nu. Pixel 3 XL der med sin gigantiske notch, har muligvis skræmt dig fra vid og sans. Men måske Pixel 3 i år giver mere mening. Her er der ingen notch, fornuftige specifikationer og en skærmstørrelse, som man kan bruge uden at skulle forlænge fingrene ved en større plastikoperation.

Tidligere var kanterne omkring skærmen på den mindre Pixel kæmpestore, men det ser mere fornuftigt ud i år. Det ligner en ganske moderne mobiltelefon, som forhåbentlig imponerer med et godt kamera igen. 

Der er stereo højttalere at finde over og under skærmen på 5.5 tommer, og på bagsiden minder den om Pixel 3 XL. 

Test: Google Pixel 2 – et behageligt kendskab

Pixel 3
Pixel 3 lækkede billeder af front og bagside. Foto: Reddit.com

Designet er stilet og minimalistisk. Jeg er personligt fan af den matte sorte bagside. Som sagt så er der tale om en skærm på 5.5 tommer. Opløsningen er på 2160×1080 i formatet 18:9. Her er ingen notch at finde i toppen af skærmen. Batterietstørrelsen, på 2.915 mAh, virker dog lidt skuffende, når man ser på hvad der ellers findes på markedet. Det er dog bedre end Pixel 2 med dens 2.700 mAh.

Pixel 3
Pixel 3 lækkede specifikationer. Foto: Reddit.com

Ifølge de lækkede skærmbilleder herover, så får den et dobbelt kamera på fronten. Det vil bestå af to 8 megapixel sensorer: en med variabel blænde på f/1.8-f/2.2 og en med fast blænde på f/1.8. Hvad galskaben er med dette kan vi kun gætte os til. 

Her er flere specifikationer og et billede af den fra siden:

Pixel 3
Pixel 3 lækkede specifikationer og billede fra siden. Foto: Reddit.com

Vi er stadig over en måned fra en lancering, så der kommer sikkert flere lækkede billeder og specifikationer inden vi når dertil. Lanceringen skulle angiveligt finde sted i New York den 9. oktober.

Læs også: Googles Wear OS får stor design opdatering