Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Pixel 3 XL har fået en ekstra notch i siden - En fejl Google arbejder på

Pixel 3 XL har fået en ekstra notch i siden - En fejl Google arbejder på

Google Pixel 3 XL er lige på trapperne, men inden den officielle release i Europa er Google stødt på et mindre problem.

Foto: theverge.com

Nogle mennesker elsker den, andre hader den. Vi taler selvfølgelig om den altid omdiskuterede notch i toppen af skærmen. Der findes mange måder at kringle problemet, Samsung har helt droppet den på Galaxy Note9, Huawei omfavner den til fulde og OnePlus forsøger sig nu med den lille "dråbe-notch", bare for at nævne et par stykker.

Læs også: Google Pixel 3 og Pixel 3 XL: Pris og tilgængelighed

Nu er en helt ny notch dukket op på Google Pixel 3 XL. I skrivende stund er en lang række mennesker i gang med at teste Googles flagskib, som skulle være lige på trapperne. Noget tyder dog på, at Google har et lille problem der skal rettes inden telefonen officielt kommer i salg.


En del af de brugere som er i gang med at teste Pixel 3 XL har nemlig på mystisk vis fået en ekstra notch i siden af skærmen. Problemet bekræftes af flere brugere på tværs af Reddit og Twitter, og også Google har reageret på problemet. En talsperson fra Google har efter sigende lovet, at en rettelse af problemet kommer med næste opdatering. Lad os håber for de stakkels brugere, at den opdatering kommer snart.
Personligt har jeg ikke et stort problem med notchen, men lige på Pixel 3 XL er notchen enormt klodset at se på. Den er ikke så bred som på Huaweis nye flagskib, men den er ret tyk, og den nye notch i siden er en tro kopi, hvilket faktisk tager en rimeligt stor bid af skærmen.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies