Pokémon GO: Flere nye funktioner på vej

Til weekendens Comic Con i USA gav firmaet bag Pokémon GO, Niantic, en række interessante oplysninger om det hyper-populære spils fremtid.

Pokémon GO: Flere nye funktioner på vej

Sensationen Pokémon GO har snart været ude i tre uger, og mens den største hype er ved at lægge sig, så er der ikke desto mindre fortsat mange glade brugere af spillet.

Men efter den første tid med spillet, er flere begyndt at kræve flere nye funktioner og muligheder, og det lader til, at skaberen bag, Niantic, har lyttet.

På den netop overståede Comic Con i San Diego blev der afholdt et Panel-talk, hvor den administrerende direktør fra Niantic, John Hanke, deltog, og selvom han ikke kunne komme med nogle helt store afsløringer, så kom der alligevel nogle ret interessante ting på bordet, skriver The Verge.

Læs også: Reklamer på vej i Pokémon GO i form af sponsorerede steder

Først og fremmest så vil Niantic i den kommende tid fokusere på at forbedre de såkaldte Pokéstops, så de i fremtiden vil kunne fungere som træningscentre, healingscentre eller noget helt tredje. Yderligere vil de åbne op for, at brugere selv kan modificere Pokéstops til en ønsket funktion.

Yderligere ville Hanke heller ikke lægge skjul på, at helt nye og indtil videre ukendte Pokémons vil blive tilføjet til spillet løbende, samt af det vil blive lettere at lokalisere ønskede Pokémons.

Der kom dog ikke nogle konkrete tidspunkter for de nye funktioner, og John Hanke fokuserede mest på Niantics ønske om at forbedre deres serverproblemer, inden de ville komme med de helt store opdateringer.

Se også: Nintendo er nu mere værd end Sony – takket være Pokémon

Netop serverproblemerne har bl.a. været årsagen til at spillet først kom til dets hjemland Japan, i fredags, og derfor er det førsteprioriteten for firmaet i den kommende tid.

Eller det vil så sige, førsteprioriteten ligger i reelt set i, at få så mange folk ud af deres hjem som muligt. Interessant var det nemlig, hvad John Hanke afsluttende fortalte om spillets skjulte agenda:

“Spillet er hvad spillet er, men i virkeligheden er det en undskyldning for at gå udenfor, udforske din by og have det sjovt med andre mennesker…Vi ville ikke markedsføre det som en fitness-app eller lignende. Jeg har børn, og du har ikke lyst til at fortælle dem, at det er godt for dem”’

Spiller du Pokémon GO? Deltag i afstemningen.