Pornoproducent sagsøger HTC

Et pornoselskab er yderst utilfreds med én af HTCs nye mobiler.

Pornoproducent sagsøger HTC

Den amerikanske pornoproducent Vivid Entertainment har klaget over HTCs seneste smartphone, HTC Vivid, der er til salg på det amerikanske marked.

Vivid Entertainment mener at navnet HTC Vivid krænker deres varemærke, og pornoselskabet vil yderligere ikke sættes i forbindelse med HTC-mobilen.

Det skriver TMZ.

HTC fik weekenden til at tænke over et nyt navn til Vivid-mobilen, ellers vil Vivid Entertainment tage sagen til domstolene. Om HTC er kommet på et nyt navn, melder historien ikke noget om.