Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Pressebilleder af foldbar Motorola Razr lækket

Pressebilleder af foldbar Motorola Razr lækket

Relanceringen af den ikoniske Motorola Razr mobil ser ud til at nærme sig. Nu er der blevet lækket pressebilleder af den foldbare Razr-mobil.

Motorolas relancering af Razr-telefonen, som de fleste af os kender, ser ud til hastigt at nærme sig. Der er tidligere blevet rygtet en lancering i december måned, hvilket ikke længere virker helt urealistisk. Tipsteren Evan Blass har igen været på banen med lækkede smartphone-oplysninger, denne gang om den foldbare Motorola Razr.

Han har delt en række billeder af telefonen, der ser ud til at komme fra pressemateriale. På billederne ser man tydeligt telefonens design, form og størrelse.

På billederne ser indersiden af telefonen, hvor det hele er fyldt ud med skærm. Det klassiske tastatur er væk og skærmen folder nu i stedet på midten. På forsiden ser man en mindre skærm, ligesom på den originale Razr.

Motorola Razr 2019. Her ses både den store skærm indeni og den mindre udenpå.
Motorola Razr 2019. Her ses både den store skærm indeni og den mindre udenpå.
Motorola Razr 2019. Man kan ane skærmen her og noget der ligner en fingeraftrykslæser.
Motorola Razr 2019. Man kan ane skærmen her og noget der ligner en fingeraftrykslæser.
Motorola Razr 2019. Der er ingen tvivl om, at det er en Motorola Razr.
Motorola Razr 2019. Der er ingen tvivl om, at det er en Motorola Razr.
Her ser man Motorola Razr 2019 fra siden i foldet og udfoldet form.
Her ser man Motorola Razr 2019 fra siden i foldet og udfoldet form.

Razr 2019 får mellemklasse hardware

Motorola Razr 2019 bliver angiveligt ikke den vilde high-end monstermobil, som man havde forestillet sig. I stedet kommer den med en mellemklasse Snapdragon 710, 4/6GB RAM og 128GB lagerplads. Den indvendige skærm måler 6,2 tommer og er af OLED-typen. Batteriet påstås at være på 2730 mAh. 

Prisen er der til gengæld ikke noget mellemklasse over, for prisen lander angiveligt på omkring 10.000 kroner.

Læs også: Motorola RAZR bliver genoplivet med foldbar skærm

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies