Prisrokader og nye produkter i Apple Store

Apple rokerer rundt på priserne i Apple Store og lancerer flere nye, forbedrede produkter. Få det fulde overblik her.

Prisrokader og nye produkter i Apple Store

Californiske Apple opdaterer priserne på en stor del af de produkter, der føres i webshoppen Apple Store samtidig med, at der lanceres forbedrede MacBook Pro-computere med den 15” store Retina-skærm.

Læs også: Apple redefinerer bærbaren: her er Macbook

De mange prisændringer, som vi har listet nedenfor, finder sted kun tre uger inden årets store WWDC-event (Worldwide Developer Conference), hvor Apple vil viste seneste nyt frem.

Apple-produkt

MacBook Pro 15″ Retina: Bedre hardware til samme pris

De første ændringer finder sted i de populære MacBook Pro-bærbare computere med den 15″ store Retina-skærm. Her lancerer Apple to forbedrede udgaver, som kommer med SSD (flash-diske), der er 2,5 gange hurtigere end førhen samtidig med at strømforbruget er skruet ned.

Den nye Force Touch-teknologi, der også sidder i Apple Watch, er implementeret i de to nye MacBook Pro-computere. Force Touch registrerer, hvor hårdt du presser på musepladen, som styresystemet kan registrere som forskellige tryk rundt omkring.

Læs også: Apples App Store solgte for 15 milliarder dollars i 2014

Grafikkortet er i den dyreste udgave med en 2,5 GHz processor udskiftet til en AMD Radeon R9 M370X, som er op til 80 % hurtigere end det tidligere NVIDIA-grafikkort. Batteritiden skrues op fra 8 til 9 timer, fortæller Apple en pressemeddelelse. Priserne på de nye MacBook Pro-computerne er følgende:

  • 15″ MacBook Pro: 2,2 GHz med Retina-skærm: 17.499 kr
  • 15″ MacBook Pro: 2,5 GHz med Retina-skærm: 21.499 kr
Apple-produkt

iMac Retina med 5K-skærm: Ny billigere udgave

Den 27″ store iMac med en 5K Retina-skærm får nu følgeskab af en billigere variant, som til forskel fra den 19.000 kr. eksisterende version har en processor, der er knap så kraftig og en almindelig harddisk i stedet for den nyere ”Fusion Drive”, som kombinerer SSD-teknologien.

Læs også: Apple lancerer iMac med 5K

Prisen på den nye 27″ iMac med 5″ Retina-skærme lyder:

  • 27″ iMac: 3,3 GHz med Retina 5K-skærm: 17.999
Apple-produkt

iMac: Prisstigninger og en udgået model

Der er også sket store ændringer i Apple Store, når det gælder de almindelige iMac-computere, hvor der er prisstigninger på alle varianter. Du skal nu finde mellem 1000 og 2000 kroner ekstra op af lommen, hvis du fremover vil investere i en af disse.

Inden opdateringen af Apple Store fandtes også en 27″ iMac med en 3,4 GHz processor til 15.499 kr., men den er ikke længere til at finde i webshoppen. Nedenfor kan du danne dig et overblik over de mange prisstigninger:

  • 21,5″ iMac med 1,4 GHz processor: 9.499 (før 8.499)
  • 21,5″ iMac med 2,7 GHz processor: 11.299 (før 9.999)
  • 21,5″ iMac med 2,9 GHz processor: 12.999 (før 11.499)
  • 21,5″ iMac med 3,2 GHz processor: 15.999 (før 13.999)
  • 21,5″ iMac med 3,4 GHz processor: Udgået
Apple-produkt

Mac mini: Flere prisstigninger

For de små Mac mini-computere er der også stigninger at finde, som ligger mellem på 500 og 1.000 kroner. Hardwaren i de tre modeller i Apple Store er identisk, og derfor må du nu affinde dig med at skulle give noget mere for det samme produkt end førhen. Prisrokaden for Mac mini ser ud som følger:

  • 1,4 GHz Mac mini: 4.399 (før 3.899)
  • 2,6 GHz Mac mini: 6.199 (før 5.499)
  • 2,8 GHz Mac mini: 8.799 (før 7.799)
Apple-produkt

Mac Pro: Nu også dyrere

Også ved med den abnormt dyre, men mindst lige så abnormt kraftige Mac Pro-computer med det noget usædvanlige design er der store prisstigninger på intet mindre end 3.500 og 4.500.

Den i forvejen ganske dyre computer bliver nu et endnu dyrere køb. Priserne på de to varianter er:

  • iMac Pro med quad-core CPU og dual GPU: 26.999 (før 23.499)
  • iMac Pro med 6-core CPU og dual GPU: 35.999 (før 31.499)
Apple-produkt

Ingen prisændringer for iPhone, iPad og iPod

Oven på de både gode og knap så opløftende prisændringer vælger Apple dog ikke at foretage nogle pris- eller hardwareændringer i sine 4 iPhone-modeller, iPhone 6, 6 Plus, 5S og 5C.

Læs også: Apple sætter priserne på iPhone 6 og 6 Plus op

Der er heller ingen prisforskelle at spore ved iPad-produkterne, som omfatter Air 2, Air, mini 3, mini 2 og mini, lige som det samme er tilfældet med iPod shuffle, iPod nano og iPod touch.

Den videre fortælling

Næste fortælling om sagen kan også være interessant. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 19/5/2015 publicerede redaktionen et indlæg omkring emnet Ny iZettle-kortlæser understøtter Apple Pay-betaling – Du finder artiklen her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.