Project Fi: Nu er Google officielt et teleselskab

Google tager nu kampen op med de veletablerede teleselskaber med Project Fi, som er søgegigantens eget bud på et af slagsen.

Project Fi: Nu er Google officielt et teleselskab

Mød Project Fi, som er Googles nye sats og introduktion til det store, amerikanske telemarked. Præcis som den store avis, Wall Street Journal, forudsagde i går, præsenterer Google i dag sine planer om nu at være teleselskab. Det bekræfter Google i et nyt blogindlæg.

Læs også: Avis: Google præsenterer sig som teleselskab i morgen

Konceptet med Project Fi er, at du betaler en basispris på $20 svarende til 140 kroner om måneden for fri tale, SMS, WiFi-hotspot og international dækning i over 120 lande.

Den store forskel frem for traditionelle abonnementsløsninger i USA er, at du som kunde i Project Fi skal betale $10 eller 70 kroner for hver GB data, der bruges.

Du vælger en forudbestemt mængde data, og hvis du bruger mindre end den mængde, tilbagebetaler Google beløbet for det ubrugte. Du kan også nøjes med kun at købe 1 GB data og så overskride grænsen – så skal du selvfølgelig betale det resterende beløb oveni. Det betyder ikke noget, hvilken måde du køber dit mobildata på – det endelige beløb ved månedens udgang bliver det samme: nemlig den mængde, du bruger.

Det kan umiddelbart lyde som en halvdyr løsning, men Google har et trick i ærmet. Over hele verden er der opsat over 1 million gratis og åbne WiFi-hotspots, som både er hurtige og pålidelige samt vigtigst af alt: Godkendt af Google.

Læs også: Project Loon: Så langt er Google nået med internetballonerne

Det vil altså skære kraftigt ned i det dataforbrug, du normalt vil opleve ved andre teleselskaber. Derfor er det også kun muligt at tilvælge op til 10 GB mobildata med Project Fi, simpelthen fordi Google ikke mener, der er behov for mere.

Project Fi

Kører på netværk fra Sprint og T-Mobile

Når du får brug for en dataforbindelse, hvor de mange WiFi-hotspots ikke rækker, benytter Google sig af netværksdækning fra de to store amerikanske teleselskaber, Sprint og T-Mobile.

Læs også: Call me retter op på Bubber og Chili-Klaus bommert

Helt ubemærket vil tjenesten automatisk skifte mellem WiFi-hotspots og de mange master fra de to teleselskaber for at sikre den bedste dækning uanset placering ved alle tænkelige placeringer.

Project Fi

Virker kun med Google Nexus 6-smartphone

Project Fi har dog sine begrænsninger. Indtil videre kan du kun tage Googles nye telselskab i brug, hvis du er i besiddelse af en Nexus 6-smartphone, som Google sælger i samarbejde med Motorola.

Det skyldes, at smartphonen skal understøtte VoLTE-teknologien, så opkald nemt kan skifte mellem WiFi-hotspots og dataforbindelsen. Spekulationer går også på, at en VPN-løsning fra Google gemt i kildekoden til Android 5.1 tages i brug ved tilslutning af disse WiFi-hotspots for at øge sikkerheden. Derfor kan det meget vel være et krav, at en smartphone på neværket skal køre med den seneste Android 5.1, hvilket Google Nexus 6 gør.

Læs også: EU’s sag mod Google offentliggøres i dag

”Lige som med Nexus-hardwareprogrammet lader Project Fi os arbejde i tæt samarbejde med ledende teleselskaber, hardwarefabrikanter og og jer alle for at flytte grænserne for, hvad der er muligt. Ved at designe på tværs af hardware, software og forbindelsesmuligheder kan vi mere detaljeret udforske nye måder for mennesker at være forbundet og kommunikere,” fortæller Nick Fox, Googles chef for kommunikationsprodukter.

Kræver invitation at blive kunde

Da der, som navnet Project Fi indikerer, er tale et projekt, kan du i første omgang kun blive kunde ved at anmode om en invitation på den officielle hjemmeside, hvor Google vil tjekke, om der er mulighed for at udbyde tjenesten i det pågældende område, man bor i.

Efterfølgende om emnet

Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 20/4/2015 publicerede redaktionen en artikel der drejer sig om OnePlus One kan nu købes hver dag uden invitation – Den videre beretning kan læses her. De seneste nyheder om emnet kan du læse her.