Projekt Ara på vej i beta

Det ambitiøse Projekt Ara er stadig et godt stykke fra at være færdigt, men et stort skridt er i sigte

Projekt Ara på vej i beta

Google eksperimenterer med mange ting, og en af de mest interessante er Projekt Ara, som i korte træk går ud på, at man kan købe et skelet af en telefon og så ellers selv købe lige præcis de komponenter, man gerne vil have i. Nu er de første betatestere fundet.

Læs også: Endnu et kig på Googles byg-selv modulopbyggede telefon

Over 90000 mennesker har skrevet sig op til et projekt, som skulle give Google et bedre billede af, hvad kunderne ville have i en modultelefon, og de 100 mest aktive af disse har fået at vide, at de er blevet valgt som betatestere.

Google har dog sagt, at de vil bruge omkring 8 måneder på at finjustere Projekt Ara, og hvis det betyder, at testerne først får fingre i en testtelefon efter den periode, vil de altså først være omkring marts 2015, betatesternes arbejde kan gå i gang.