Prøvemal din væg med iPhone

Med iColor applikationen fra Dyrup til iPhone kan du se resultatet, før du maler.

Prøvemal din væg med iPhone

Dyrup har udviklet en ny applikation, hvor du kan male i ‘real time’ og se resultatet, inden du selv går i gang med pensel og rulle.

Dyrup skriver at:

– “Du slippper for at male om eller ærgre dig over, at farven alligevel ikke blev helt som den skulle.” 

Men efter at have testet applikationen iColor vil jeg nu anbefale, at man prøvemaler et fysisk stykke af væggen først, hvis man for alvor vil forsøge at undgå ærgelser.

Point and paint

iColor ‘maler’, ved at du holder kameraet op foran væggen.
På forhånd vælger du en farve, enten i farvebiblioteket eller ved at bruge en farve fra et billede, du har gemt på telefonen. 

Herefter kan du så se resultatet af, hvordan din væg kommer til at se ud med den valgte farve.

Applikationen tager, i en vis grad, højde for håndtag, vinduer og dørkarme.

Ikke optimalt resultat

Men som det kan ses på billederne nederst i artiklen, er det ikke et helt optimalt resultat man får ved at ‘male’ med iColor.

iColor kan også beregne, hvor mange liter maling du skal bruge, og viser på et kort, hvor den nærmeste Dyrup forretning ligger. Det er smart – af Dyrup.

iColor er gratis at downloade i App Store og findes i første omgang kun til iPhone.

Min væg – malet grøn.