Pump strøm i tastaturet

Nyt tastatur, der foruden at være usædvanlig fladt, kan give fordele som kan forøge indtastningen betragteligt.

Pump strøm i tastaturet

Trenden indenfor computere og tablets er ikke overraskende, at de skal være tyndere. Vi kender det fra Microsofts Surface tablets, der i bund og grund er fuldblodscomputere med touch-displays. 

Tech-giganten har dog også til dels lavet et tilhørende tastatur, som kan bruges ved indtastning. Dog gives der, på grund af krav til tykkelsen, ikke haptisk-feedback på tasterne, hvilket vil sige, at du ikke kan mærke, når du trykker på dem. 

Det skal et nyt tastatur fra producenten Novasentis nu lave helt om på. De har på eventet “CES Unveiled tonight” fremvist deres “Clic 1010 EMP”-tastatur. Det skriver Gizmodo.

Tastaturet, der stadig er en prototype, er usædvanlig fladt når det ikke er aktiv. Tasterne vil derimod rejse sig, når der sendes strøm til tastaturet, så du får noget at trykke ned. Der er altså ikke tale om samme “slaglængde” som et almindeligt tastatur, men det skulle stadig være bedre end ingen haptisk-feedback overhovedet. 

Når du trykker på en tast vil du kunne mærke en lille vibration og dertilhørende summe-lyd. Disse kan desuden tilpasses, hvis du eksempelvis sidder i et møde, og vil tage noter i stilhed. Indtil videre er der ikke udmeldt planer om implementering af tastaturet i reelle produkter, men Samsung skulle efter sigende være en af Novasentis’ største investorer. 

Tastaturet ville uden tvivl være et brugbart arbejdsredskab til kommende tablets fra Samsung eller andre producenter. 

Kilde: Gizmodo