Qualcomm lancerer fingeraftrykslæser, der virker under skærmen

Qualcomm lancerer næste generations Sense ID-fingeraftrykslæser, som nu virker under skærmpaneler. Producenten vivo har allerede demonstreret teknologien.

Qualcomm lancerer fingeraftrykslæser, der virker under skærmen

Fingeraftrykslæsere indbygget i skærmen har været på tale i mange, mange måneder – ja, faktisk i over et år, men vi har endnu ikke set nogen smartphoneproducent føre den ud i livet. Det begynder dog snart at ligne noget.

Læs også: Analytiker: Fingeraftrykslæser i næste iPhone skjules under skærmen

Teknologien er nemlig for alvor ved at blive en realitet. Ved Mobile World Congress Shanghai 2017 har Qualcomm i dag annonceret næste generation af dets Sense ID-teknologi til aflæsning af fingeraftryk i smartphones. Ligesom forrige generation benytter Qualcomms løsning sig af ultralyd til at trænge igennem materialer såsom glas, plastik og visse metaller.

Den helt store nyhed er dog, at teknologien er forbedret, så den nu kan trænge igennem skærmpaneler. Dermed er det den første kommercielle teknologi, som muliggør fingeraftrykslæsere gemt under skærmpanelet i smartphones. Qualcomm oplyser, at den nye fingeraftrykslæser kan trænge igennem op til 1,2 mm tykke OLED-skærme, 0,8 mm glas og 0,65 mm aluminium. Ud over nu at kunne trænge igennem skærme er teknologien også blevet bedre til at trænge igennem de øvrige materialer.

Læs også: Rygte: Samsung og Apple udskyder fingeraftrykslæser i skærmen

Det er dog ikke alt. Qualcomm oplyser også, at dets Sense ID-fingeraftrykslæser nu kan registrere blodgennemstrømningen i dine fingre. Det er dog ikke til at sige på nuværende tidspunkt, om man derfor kan bruge fingeraftrykslæseren som pulsmåler. I hvert fald skal de ekstra data bruges til at foretage forbedret godkendelse af fingeraftrykkene.

Til sidst oplyser producenten, at fingeraftrykslæseren vil virke med kommende Snapdragon-processorer og processorer fra andre producenter. Producenter får allerede adgang til den nye fingeraftrykslæser denne måned, men først i første halvår af 2018 bliver smartphones tilgængelige med teknologien – formentlig i forbindelse med at den næste Snapdragon 845-processor bliver en realitet. Det er dog ikke utænkeligt, at andre firmaer forsøger sig med lignende løsninger, der kan være klar inden da.

Producenten vivo demonstrerer teknologien

I forbindelse med dagens annoncering har arbejdet sammen med den kinesiske smartphoneproducent vivo, som er et søsterselskab til OnePlus og Oppo. I et tweet har producenten delt en over et minut lang video, hvor den interessante teknologi frem.

Umiddelbart kunne videoen godt minde om en teaser af modellen X9 Plus, som angiveligt blev lækket for knap to uger siden med netop denne teknologi. I Qualcomms pressemeddelelse fremgår det dog, at der er tale om en modificeret udgave af den allerede eksisterende vivo XPlay 6.

Teknologien ser ikke desto mindre ud til at fungere præcis, som man kunne forestille sig. Ved blot at holde fingeren over et lille område af den nederste del af skærmen kan dine fingeraftryk registreres helt som var det en almindelig, synlig fingeraftrykslæser – og på et splitsekund er telefonen låst op.

Mere om Smartphone

Fortællingen sluttede absolut ikke her. mobilsiden kørte videre med bolden. 27/6/2017 gik vi videre med artiklen; OnePlus lover: OnePlus 3 og 3T får Android O i år – Du læser den her. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..