Rapport: Sådan bliver iPhone Pro og de nye iPads

En ny rapport fra Bloomberg afslører detaljer om Apples kommende iPhone Pro og iPads. Her er hvad vi kan forvente.

Rapport: Sådan bliver iPhone Pro og de nye iPads

Bloomberg viser i en ny rapport spændende detaljer om både iPhone Pro, nye iPads, MacBook Pro og Apple Watch. I artiklen her kigger vi nærmere på hvad de påstår om de kommende iPhones og iPads.

Der er endnu ikke sendt invitationer ud til Apples iPhone-event, selvom der ikke burde være lang tid til. Rygterne påstår nemlig en lanceringsdato allerede den 10. september.

Ifølge rapporten vil to af de nye iPhones være kamerafokuserede mobiltelefoner med et nyt tredobbelt kameradesign, der for første gang vil omfatte et vidvinkelobjektiv i en Apple-telefon. Disse to modeller vil blive kendetegnet ved at hedde “Pro”, altså iPhone Pro. De kommer til at erstatte Apples nuværende iPhone XS og XS Max, og bliver lanceret sammen med en ny iPhone XR, hvis navn kunne blive iPhone 11.

De kommende iPads får også bedre kameraer, bedre ydelse og større skærm. 

Her er et hurtigt overblik:

Apple iPhone Pro (2019)

  • Der kommer 3 modeller i alt. To kaldes “Pro” og erstatter iPhone XS og XS Max. En tredje telefon vil angiveligt erstatte iPhone XR og vil indeholde dobbeltkameraer.
  • iPhones Pro har tredobbelt bagkamera, der inkluderer vidvinkellinse, fotos i højere opløsning, bedre ydelse i nat/mørke og bedre videooptagelsesfunktioner.
  • Pro-modellerne understøtter også omvendt trådløs opladning svarende til hvad Samsung tilbyder med Galaxy S10. Dette giver mulighed for fx at oplade AirPods, når de bruges sammen med det trådløse opladningsetui.
  • En ny Face ID-sensor, der giver telefonen mulighed for at lokaliserer dit ansigt, mens telefonen ligger fladt på et bord.
  • Bedre beskyttelse mod vand 
  • Ny teknologi der gør enheden mere stødsikker.
  • Hurtigere A13-processor, såvel som en ny Matrix-chip.
  • Udover et matfarvet design vil Pro-telefonerne i det store og hele ligne sidste års modeller.
  • 3D Touch er angiveligt droppet i alle tre telefoner og erstattet med Haptic Touch, der fik debut med iPhone XR sidste år.
  • Ingen 5G i år; Apple planlægger ikke en 5G-model før 2020, påstår rapporten.
  • Opgraderingerne til dette års iPhone XR-efterfølger er noget mindre. Ud over en hurtigere processor vil telefonen angiveligt have et dobbeltkamera og optisk zoom samt en ny grøn farve.

Apple iPads (2019)

  • Apple planlægger angiveligt at lancerer nye 11 tommer og 12,9 tommer iPad Pro i år.
  • Disse vil have bedre kameraer. Der nævnes ikke om der kommer mere end et kamera på bagsiden.
  • Hurtigere processorer forventes også.
  • Uændret design.
  • Apple indstiller 9,7-tommer iPad-modellen til fordel for en ny 10,2 tommer.

Nu venter vi bare på at lanceringsdatoen bliver bekræftet. 

Læs også: Apple iPhone 11 kommer med Lightning port

Sagen efterfølgende

Der blev stadig hvisket i krogene. mobilsiden fortsatte fortællingen. 10/7/2019 fik historien nyt liv med sagen Samsung på vej med seriøs iPad-rival: Galaxy Tab S6 – Den næste artikel om emnet finder du her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..