Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Razer: Derfor har Razer Phone ingen port til jackstik

Razer: Derfor har Razer Phone ingen port til jackstik

Razers grundlægger, Min-Liang Tan, har sat sig til tasterne og forklaret, hvorfor man har lanceret flagskibet uden en port til 3,5 mm jackstik.

Skal du brugte det meste lydtilbehør sammen med Razer Phone, foregår det ved brug af en medfølgende adapter.
Skal du brugte det meste lydtilbehør sammen med Razer Phone, foregår det ved brug af en medfølgende adapter.
Foto: Razer

Razers debutsmartphone, Razer Phone, er på mange måder en konkurrencedygtig smartphone, men ligesom efterhånden mange andre topmodeller, mangler den en 3,5 mm port til det gamle, analoge jackstik.

Læs også: Razer Phone: Kantet gamermobil med superdisplay [TEST]

Razer valgte nemlig at ride med på bølgen og lancerede sin smartphone uden en port til jackstik - og det faldt, ikke overraskende, ikke i god jord hos det unge gamingpublikum.



I et Facebook-opslag har Razers grundlægger, Min-Liang Tan, nu taget sig tid til at forklare, hvorfor man besluttede af lancere Razer Phone uden en 3,5 mm jackport. Den primære årsag, som grundlæggeren fremhæver både i opslaget og i flere svar til kommentarer i opslaget, er batteriet. Han estimerer, at det er lykkedes at få plads til cirka 500 mAh ekstra og dermed det store batteri på 4.000 mAh.

En person i kommentarfeltet foreslår derfor, at Razer bare kunne have lavet telefonen større og beholde både jackporten og det samme, store batteri, men den idé synes Min-Liang Tan ikke om. Han fortæller også, at man har valgt et standardbatteri frem for et specialdesignet. Skulle der laves et batteri specielt til Razer Phone, ville det have forsinket telefonen i flere måneder og gjort den op mod $100 dyrere, lyder det fra ham.

I et svar til en kommentar skriver Min-Liang Tan også:
”Hvis jeg skal være ærlig, så er det næsten den samme tankeproces (som Apple, red.). Apple beholdt bare den samme størrelse batteri, men gjorde iPhonen mindre. Vi beholdt den samme størrelse på mobilen, men gjorde batteriet større. Vi følte, at den tykkere telefon gav mening for vores brugere (intet behov for at have en powerbank med osv.) i forhold til iPhone-brugere, der muligvis foretrækker en tyndere mobil”.

Læs også: Razer lover at rette op på udskældt kamera

Han nævner også, at det ganske vist er et kompromis at fjerne jackporten, men nævner, at beslutningen var nem at tage, da man besluttede at inkludere en 24-bit DAC i den medfølgende adapter - noget som dog også kunne blive bygget direkte ind i telefonen. Det skulle altså give en bedre lydkvalitet end alternativet, hævder grundlæggeren.

”Kort sagt gav det bedre ydeevne, mere batteri - og oven i købet et bedre lydoplevelse ved brug af eksisterende hovedtelefoner og muligheden for at gå helt trådløs eller med jack via USB”.

Jackporten er på vej væk fra mobilen

Trenden med at fjerne jackporten fra smartphones begyndte sidste sommer, hvor det ene rygte efter det andet pegede på, at Apple stod til at fjerne jackporten. I forventning om, at netop dette skete, skrottede Motorola allerede porten i Moto Z flere måneder før Apple gjorde det i iPhone 7 og 7 Plus sidste efterår.

Sidenhen har flere andre producenter som HTC og Google fulgt trop i enten en eller flere smartphones - og snart kommer Nokia 9 uden jackport.

Læs også: Snedigt microsoft patent: det strækbare jack-stik

Sony er dog en af de producenter, som ikke har planer om at fjerne jackporten - og Samsung ventes også at beholde porten i næste års topmodeller. OnePlus fjerner heller ikke porten lige foreløbig, da producenten for nyligt argumentede for, hvorfor de - modsat Razer - beholdt porten i den nye OnePlus 5T.


Razer Phone - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies