Realradios tror ikke på Android, endnu

Den populære radio-applikation til iPhone, Realradios, kommer ikke foreløbigt til Android-platformen. Årsagen er, at brugerne ikke vil betale for apps.

Realradios tror ikke på Android, endnu

Realradios giver på iPhone adgang til tusindvis af radiostationer fra hele verden, her blandt mange danske. Men den populære applikation er indtil videre kun tilgængelig på iPhone – og planerne for Android er uvisse.

– “Vi vurderer hele tiden en opstart på projektet, men foreløbigt har vi valgt at udsætte det indtil der begynder at blive mere aktivitet i Android Marked”, fortæller Erlend Eide fra Stream Networks, der står bag Realradios.

Han mener, at Android-brugerne mest er til gratis applikationer og da Realradios ønsker at undgå en reklamebaseret løsning, mener de det er naturligt at vente.

Android-brugerne kan dog i stedet hente en radioapplikation, der hedder TuneIn Radio. Denne har mange fællestræk med Realradios.