Reeder skifter til Feedly

Google Reader lukker og det har konsekvenser for populær applikation

Reeder skifter til Feedly

Den populære RSS-læser, Reeder, er netop blevet opdateret til en ny version, der understøtter RSS-tjenesten Feedly.

Reeder er applikation, som gør det let at tilgå RSS-feeds på både Mac og iOS enheder såsom iPhone og iPad, og applikationen har længe været en af de mest downloadede applikationer til Apples forskellige enheder. Reeder var et oplagt valg til Googles nu lukkede Google Reader tjeneste, da applikationen gjorde det meget let at navigere rundt i ens RSS-feeds.

Reeder understøtter med denne seneste opdatering Feedly, som er et fremragende alternativ til Google Reader.

Reeder understøtter nu tjenesterne Feedbin, Feedly, FeedWrangler, Fever samt Readability.

Læs mere om Reeder her.