Regionsrådsformand: Staten skal sikre mobildækning

Alle danskere skal sikres mobildækning, og det skal staten sørge for.

Regionsrådsformand: Staten skal sikre mobildækning

Formand i Region Midtjylland Bent Hansen, der nok er mest kendt som arkitekten bag flere meget upopulære lukninger af sygehuse i udkants Danmark, vil have lappet de sidste huller i mobildækningen. Det skriver Danske Kommuner.

Bent Hansen vil sammen med Iver Enevoldsen, Borgmester i Ringkøbing-Skjern kommune, have staten til at presse teleselskaberne til at opsætte flere mobilmaster i udkantsområderne.

Iver Enevoldsen repræsenterer udover sin egen kommune også seks udkantskommuner (Lemvig, Skive, Struer, Samsø og Norddjurs), som alle er plaget af huller i mobildækningen.

Iver Enevoldsen og Bent Hansen har nu sammen lavet et åbent brev til erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, hvori de kræver, at ministeren sørger for en rimelig mobildækning i tyndt befolkede områder. Udover det krav så ønsker de også en uvildig undersøgelse af mobildækningen. Sådanne undersøgelser er blandt andet tidligere gennemført i Østrig, Schweiz og Tyskland.

– “Det er ingen hemmelighed, at der ingen sammenhæng er mellem den dækningsgrad, som teleudbyderne påstår, de har, og så den dækningsgrad, der reelt opleves i de tyndt befolkede områder,” siger Iver Enevoldsen og forsætter:

– “Hvis staten fortsat ønsker at overlade mobildækningen til markedskræfterne, så bør staten som et minimum også sørge for, at teleudbyderne lever op til de fastsatte krav.”

I Danmark er teleselskaberne forpligtet til at dække 95 procent af befolkningen ifølge deres 2G licens, mens teleselskaber med 3G licens skal dække mindst 80 procent af befolkningen. Dækningskravene gælder dog kun udendørsdækning.

Kilde: Danske Kommuner