Rejsekortet er nede! Sådan køber du billet på mobilen [UPDATE #2]

Rejsekortet er fredag ude af drift, men der findes alternative muligheder for at købe billet via mobilen.

Rejsekortet er nede! Sådan køber du billet på mobilen [UPDATE #2]

Rejsekortet er nede i hele landet fredag morgen, hvor alle check ind standere er ude af drift. Det betyder at tusinder af kunder med Rejsekort ikke har mulighed for at indløse gyldig rejsebillet.

Rejsekortet.dk oplyser for øjeblikket følgende:

Du kan i øjeblikket opleve, at check ind ikke fungerer. Hvis dette ikke er muligt kan der i mod forevisning af rejsekort, rejses uden check ind. Kan der ikke checkes ud, kontaktes Rejsekort kundecenter.

Men der findes alternative løsninger til at købe billetter til bus, tog og metro.

Med applikationen DSB får du mulighed for at købe almindelige DSB billetter til standard og DSB 1´ – Hent DSB til iPhone via App Store eller til Android i Google Play

Metroselskabet har udviklet en tilsvarende applikation til Metroen, hvor der kan ses trafikinformation og købes billetter. Hent Metroen til iPhone i App Store eller til Android i Google Play

UPDATE: 

Fra DSB forlyder det nu at man så længe man forsøger at checke ind med Rejsekortet – og hvis det ikke virker, kan man nu nøjes med at vise Rejsekortet til personalet ombord.

Hvis du er checket ind, men ikke kan checke ud, når du kommer frem, så skal du kontakte Rejsekort Kundecenter på tlf: 7011.3333

UPDATE #2:

DSB meddeler at rejsekortet så småt er oppe at køre igen.

– På DSB stationer fra cirka kl. 15.
– På S-togsstationer begynder det at virke fra cirka kl. 15.45.
– Og på DSB Øresunds stationer forventer vi, at det kører i fuld omfang fra kl. 16.30.