Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rigeligt med plads her: første 512GB micro-SD er ude

Rigeligt med plads her: første 512GB micro-SD er ude

Integral Memorys 512 GB micro-SD kort tilbyder rigtig, rigtig meget lagerplads på rigtig, rigtig lidt plads.

Foto: Integral Memory

Du kommer næppe til at mangle plads i mobilen hvis du udstyrer den med Integral Memorys nyeste hukommelseskort: et micro-SD kort med 512GB ombord.

Selskabet introducerer verdens første micro-SD kort med en halv terabyte ombord, og overhaler dermed den tidligere rekordholder, SanDisk 400GB Ultra micro-SD kort.

Integral Memorys vilde kapacitet er dog kommet på bekostning af hastigheden, som topper med læsehastigheder på 80 MB/sekund - 20 procent lavere end alternativet fra SanDisk.

Læs også:  Ingen pladsmangel her: 512GB mobillager på vej

Skrivehastigheden melder producenten intet om, men kortet understøtter SDXC UHS-I, U1 samt V10 standarderne, hvilket garanterer skrivehastigheder på mindst 10 MB/sekund. Med denne hastighed vil det dog tage over 14 timer at få fyldt kortet op til randen.

Prisen på kortet er heller ikke oplyst, men den vil givetvis matche eller overgå alternativet fra SanDisk som i dag løber op i 1.800 kroner. Kortet ryger i handlen i februar måned.

Bemærk, at for at udnytte den fulde lagerplads, skal din mobil understøtte SDXC-standarden. Der skal naturligvis også være et ledigt micro-SD slot til kortet.

Se også:  Sandisk-prototype: 1000GB lagerplads til mobilen

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies