Riidr One – Ny dansk e-bogsservice

Ny dansk service giver danskerne tusindvis af e-bøger og lydbøger på abonnementsbasis.

Riidr One – Ny dansk e-bogsservice

Torsdag præsenteres Riidr One, der er en ny dansk e-bogsservice, der på abonnementsbasis giver adgang til tusindvis af e-bøger og lydbøger.

Vi har tidligere skrevet om Mofibo, der også er en dansk e-bogsservice, der for 99 kroner om måneden giver adgang til et udvalgs af bøger, der frit kan læses, så længe man betaler sig abonnement.

Riidr One bliver uden tvivl en konkurrent til Mofibo, men Riidr One adskiller sig ved kun at tage 69 kroner om måneden og have lidt anderledes vilkår for læsning af bøger.

Hos Riidr One kan man læse starten af alle bøger og hver måned udvælge én bog, blandt 6.500 bøger, som man ønsker at læse.

Det lyder måske umiddelbart som et mindre godt tilbud, end hvad Mofibo kan tilbyde, men hos Riidr One har man taget udgangspunkt i, at det er de færreste der har tid til at læse flere bøger om måneden, og desuden ejer du efterfølgende de bøger du har læst.

Riidr One findes både til iOS, Android, e-readers. Første måned kan fås for 35 kroner og herefter er prisen 69 kroner.