Romo – smartphone-robotten

Mangler du en slave, der kan forsyne dig med kolde dåser? Så tjek Romotive. Ham kan du programmere til hvad som helst, via din smartphone.

Romo – smartphone-robotten

Glem alt om at købe dyre specialiserede robotter – vi bærer alle sammen rundt på kraftfulde potentiale robothjerner i vores lommer, så hvorfor ikke bruge dem til vores fordel?

Romo er en robot, der bruger iOS eller Android til at styre sine kredsløb.

En robot, der giver din smartphone både larvefødder og sit helt eget liv.

Romo er udtænkt af tre unge mænd fra firmaet Romotive, og pengene til at sætte den i produktion, er hentet fra websitet Kickstarter.com, hvor du, jeg og alle andre kan give økonomisk støtte til håbefulde opfindere, der præsenterer sine ideer. Et fabelagtigt website.

Tanken er, at Romo skal udvikles via apps og hardwaremoduler. Det, han ikke kan i dag, kan han måske i morgen.

Der følger tre apps med Romo, nemlig: RomoRemote der omdanner Romo til en spion du kan fjernbetjene fra en anden mobiltelefon. RomoKart der gør det muligt at køre ræs mod andre Romo’er.

Men det er den sidste app, der er spændende. Det er et Drag ‘n’ Drop programmeringsmodul, der gør det muligt at programmere Romo direkte på din smartphone.

Vi, her i T3-tårnet, er ikke de eneste der er begejstrede for Romo. Romotive bad om blot 32.000 dollars for at få robotten i produktion, men har allerede modtaget voldsomme 115.000 dollars – omkring 700.000 danske kroner.

Romo vil ryge til salg for omkring 80 dollars – under en plovmand.

Se en video med Romo her.