Roskilde Festival dropper betalingsarmbånd – overvejer istedet mobilen

Gæster til årets Roskilde Festival kunne have set frem til at lade tegnebogen blive hjemme, men nu droppes initiativet.

Roskilde Festival dropper betalingsarmbånd – overvejer istedet mobilen

Sidste år kunne man, i det såkaldte “backstage-village” område på Roskilde Festival, betale et elektroniske armbånd, og dermed slippe bekymringen om tab eller tyveri af tegnebogen.

Dog måtte 35.000 gæster have udskiftet armbåndet ud i sidste øjeblik grundet problemer, og der var også komplikationer med at få de ubrugte penge retur for flere af gæsterne. Det skriver DR.

Sidste år lovede Roskilde Festival at bringe armbåndet til dette års arrangement, men har nu alligevel valgt at droppe tiltaget, så gæsterne er overladt til kontanter eller betalingskort som hidtil. 

“De fungerede godt, og vi fik positiv feedback, men det er en ordentlig omgang at rulle det ud for 130.000 mennesker. Det kan vi ikke rigtig nå, og så skal vi også være helt sikre på, at det virker, siger Christina Bilde der er talskvinde for Roskilde Festival til DR.

Christina Bilde påpeger dog, at Roskilde Festival stadig ser store muligheder i armbåndet og alternative betalingsmuligheder. 

“Der sker rigtig mange ting med mobilbetaling i øjeblikket. Vi vil nu bruge det næste års tid på at få gode input ude fra og så følger vi udviklingen, så vi kan finde ud af, hvad vi gør i 2015, siger Christina Bilde.

DR oplyser, at betalingsarmbåndet vil blive brugt på en række andre af sommerens festivaler som Northside og Smukfest i Skanderborg. 

Kilde: DR