Russere går væk fra iPad

Den russiske regering vil ikke bruge iPad, på grund af frygten for overvågning

Russere går væk fra iPad

Medlemmer af den russiske regering har byttet deres iPads ud med tablets fra Samsung for at forøge IT-sikkerheden. Det sker i kølvandet på de sanktioner USA har indført mod Rusland efter landets indlemmelse af Krim-halvøen.

Minister Nikolai Nikiforov har bekræftet, at overgangen fra Apple til Samsung er sket for kort tid siden, men understreger at det ikke er et udtryk for kommende sanktioner mod USA. 

Nikiforov nævnte rapporter, der skulle fortælle, at amerikanerne vil forøge mængden af informationer, de opfanger betydeligt, og at det naturligvis betød, at russerne vil være meget omyggelige med, hvem de vælger til at levere deres IT-løsninger.