Rygte: Apple er på vej med tre nye iPads

I marts måned lancerer Apple hele tre nye iPads, lyder et nyt rygte: To opgraderede iPad Pro på 9,7" og 12,9" og en kantløs 10,9" iPad.

Rygte: Apple er på vej med tre nye iPads

Hvis det står til analytikere fra den britiske bank Barclays, er Apple på vej med hele tre nye iPads. Det skriver Apple Insider.

De to første modeller er, ikke så overraskende, en opgraderet udgave af de to nuværende iPad Pro på 9,7” og 12,9”.

Læs også: Jet White – en ny farve til Apple iPhone 7?

Trods navnet ’Pro’ vil der efter sigende ikke være så meget pro over den lille udgave som i dag. Den bliver nemlig ikke nær så premium som den nuværende 9,7” iPad Pro, men får til gengæld også et lavere prisskilt. Det er Apples plan, at den skal drive meget af det salg, der vil mangle, fordi der ingen ny iPad mini kommer i starten af året.

Den tredje iPad bliver en ’almindelig’ får samme størrelse som de nuværende modeller på 9,7”. Ifølge analytikerne lykkes det dog Apple at eliminere så meget af kanterne i siderne, at der presses en 10,9” stor skærm ind i metalkonstruktionen. Dermed kommer vi med al sandsynlighed til at se et noget anderledes design end hvad Apple ellers har budt på hvad iPad-modeller angår.

For tre måneder siden forlød det også, at Apple vil vise tre iPads frem. Den velkendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo mente dog, at der vil komme en 10,5″ iPad, som markedsføres som en tredje iPad Pro.

Uanset om det bliver en Pro eller ‘normal’ iPad, peger flere kilder nu på, at næste års iPad-lineup altså vil bestå af to opgraderede iPad Pro-modeller og en tredje iPad med en skærmstørrelse, der ligger lige imellem de to Pro-udgaver.

Læs også: Apples sænker priserne på en stribe iPads

Vi skal helt tilbage til den 21. marts for at finde datoen, hvor Apple sidst løftede sløret for en iPad. Sidenhen har Apple lanceret iPhone 7 og 7 Plus samt en MacBook Pro, og snart kommer turen til iPad.

Den nærmere dato for, hvornår Apples kommende Special Event finder sted, kendes endnu ikke. Et kig i historiebøgerne viser dog, at Apple i år holdt en event den 21. marts, hvor datoen i 2015 var den 9. marts – begge gange om mandagen.

Opfølgning af sagen

Tematikken er stadig aktuel. mobilsiden gik et skridt videre. 12/9/2016 blev sagen bragt videre med artiklen om Disse iPhones og iPads får ikke iOS 10 i morgen – Nyheden kan læses her. Se også de seneste nyheder om emnet her.