Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: Apple tester også nye iPhones i gul, pink og lysegrå

Rygte: Apple tester også nye iPhones i gul, pink og lysegrå

I sidste uge kom det frem, at de næste iPhones angiveligt kommer i farver som blå, orange og guld. Nu tester Apple også gul, pink og lysegrå, forlyder det.

Mobilsidens hurtige bud på, hvordan iPhone X i nye, friske farver kan se ud.
Mobilsidens hurtige bud på, hvordan iPhone X i nye, friske farver kan se ud.
Foto: Mobilsiden.dk

Noget tyder på, at Apple er kommet i sommerstemning, for der florerer flere rygter om, at der kommer iPhones i et væld af nye farver.

I sidste uge forlød det, at den 6,5” store iPhone X Plus kommer i sort, hvid og guld - måske ligesom iPhone 8 og 8 Plus. Det forlød også, at den billige 6,1” iPhone 9 testes i grå, hvid, blå, rød og orange.

Læs også: De næste iPhones kommer i op til fem helt nye farver

Nu er der så kommet nye informationer fra Twitter-tipsteren Onleaks, som også mener at have oplysninger om farverne på de kommende iPhones.

I et tweet følger han om på sidste uges oplysninger fra Apple-analytikeren Ming-Chi Kuo med nye oplysninger om farverne. Onleaks, med det borgerlige navn Steve Hemmerstoffer, fortæller, at Apple ifølge hans oplysninger tester de kommende iPhones i farverne hvid, sort, grå (formentlig space grey), grå (en lysere grå), rød, blå, gul, orange og pink.

Hvis Apple realiserer en eller flere af farverne, vil der altså være et noget mere interessant udvalg ligesom med iPhone 5C fra 2013, der kunne fås i farverne blå, grøn, gul, pink og hvid.

Læs også: iPhone-ejere klager over dårlig batteritid i iOS 11.4

Der er dog ikke helt overensstemmelse mellem de forskellige farver, som de to kilder nævner. Ming-Chi Kuo nævner eksempelvis en 6,5” iPhone X Plus i guld, men det gør Onleaks ikke. Han nævner til gengæld en pink, gul og lysegrå farve, mens de begge nævner rød, blå og orange. De nævner også begge sort og hvid, men det er meget muligt, at de er de nuværende farver sølv og space grey.

I et opfølgende tweet skriver Onleaks desuden, at Apple angiveligt overvejede en grøn iPhone til dette efterår, men valgte at droppe idéen af uvisse årsager.

I starten af september ventes Apple at præsentere tre iPhones: en billig iPhone 9 med iPhone X-design på 6,1”, en ny 5,8” iPhone X og en iPhone X Plus på 6,5”.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies