Rygte: Apples trådløse oplader, AirPower, er klar til september

Apples trådløse oplader, der kan lade en iPhone, Apple Watch og AirPods op trådløst på én gang, ventes at være klar til salg i september måned.

Rygte: Apples trådløse oplader, AirPower, er klar til september

Da Apple lancerede iPhone 8, 8 Plus og X tilbage i september måned, præsenterede firmaet også produktet AirPower, som er en stor, tynd plade, der trådløst kan lade en iPhone, et Apple Watch og AirPods op samtidig.

I dag, ni måneder efter præsentationen, er AirPower-opladeren dog stadig ingen steder at finde, og du må fortsat væbne dig med lidt tålmodighed for at få fat i den længe ventede oplader. Finansmediet Bloomberg har nemlig erfaret gennem kilder, som har kendskab til Apples produktudvikling, at den trådløse oplader er klar enten før eller i september måned.

Problemer forsinker den trådløse oplader

Apple har siden fremvisningen bøvlet med en hel del problemer, som har forsinket lanceringen af opladeren. Apples ingeniører sigtede nemlig efter en lancering her i juni måned, men har måttet rykke lanceringen yderligere.

En af Apples udfordringer har blandt andet været at ungå, at opladeren overopheder. Generelt ser flere af udfordringerne ud til at skyldes, at Apple vil have opladeren til at kunne oplade de her tre produkter samtidig. En anden udfordring er også, at opladeren skal virke uanset hvor på pladen man lægger produkterne, hvilket kræver flere sensorer i opladeren end normalt.

Læs også: Nu er trådløs opladning hurtigere i iOS 11.2 beta 3

Opladerens egenskab til at oplade flere produkter med forskellige strømstyrker kræver også en noget mere avanceret firmware end den gennemsnitlige trådløse oplader. Ifølge kilderne kører AirPower-opladeren med en simpel udgave af iOS, som skal regulere strømmen til de forskellige produkter. Denne firmware skulle der også have været en del børnesygdomme med.

Apples ingeniører tester angiveligt AirPower-laderen på deres kontorer for tiden, og hvis alt går vel, skulle den altså være klar enten før eller i september måned. Prisen er dog endnu ukendt. Hvis du ikke vil vente dertil, kan du i mellemtiden købe trådløse opladere fra mophie og Belkin – noget som Apple, noget utraditionelt, er nødt til at anbefale på grund af forsinkelsen.

Fortsættelse følger

Vi følger op med den seneste udvikling. mobilsiden har bragt sagen videre. 18/6/2018 publicerede redaktionen sagen om Apple har store forventninger til den kommende budget iPhone – Den kan læses her. Emnet er absolut ikke dødt. Klik her for at læse de seneste nyheder..