Rygte: Bliver GC900 til Viewty 2?

Den nye Viewty ser ud til at få otte-megapixels kamera, 3 tommer touchscreen og S-Class-interace.

Rygte: Bliver GC900 til Viewty 2?

Det kunne godt se ud til, at LG snart vil præsentere endnu en touchscreen-smartphone, nemlig GC900. Denne bliver muligvis også lanceret som Viewty 2, efterfølgeren til LG’s mest succesrige mobiltelefon.

Viewty 2 får eftersigende en 3-tommers touchscreen med 800×480 pixels, otte-megapixels kamera med manuel -og autofokus og geo-tagging, det nye interface S-Class, Turbo 3G, trådløst netværk og accelerometer.

Samtidig er der snak om specielle optagelsesmuligheder, samt DivX-support og andre spændende features.

LG GC900 Viewty 2 forventes at blive præsenteret til CeBIT-messen, som netop er startet i Hannover, Tyskland.