Rygte: Disse ni HTC-mobiler får Jelly Bean-opdatering

En Twitter-bruger hævder at kende HTC's planer for opdateringer til Android 4.1 Jelly Bean. Ni modeller er på listen.

Rygte: Disse ni HTC-mobiler får Jelly Bean-opdatering

HTC One X er for nylig blevet indviet i Android 4.1-familien, men der er angiveligt ni andre modeller på vej.

Gsmarena.com beretter således om et Twitter-rygte, som blev præsenteret af brugeren Football4PDA.

Den lækkede liste over HTC-mobiler, der vil blive opdateret til Jelly Bean, skulle se således ud: “List of HTC Devices that will get JB Update: Evitare Evita Fireball Jewel К2 TotemC2 Ville VilleC2 Valente”.

Kodenavne kan oversættes til følgende:

  • HTC One X+ (Evitare)
  • HTC One XL (Evita)
  • HTC Droid Incredible 4G LTE (Fireball)
  • HTC EVO 4G LTE (Jewel)
  • HTC One SV (K2)
  • HTC One VX (Totem C2)
  • HTC One S (Ville)
  • HTC One S C2 (Ville C2)
  • HTC J (Valente)

Gsmarena.com tilføjer, at denne Twitter-bruger tidligere har haft ret i sine forudsigelser, men… foreløbig skal vi nok tage det for, hvad det er – et rygte.