Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: Galaxy Note9 får større batteri og ny trådløs oplader

Rygte: Galaxy Note9 får større batteri og ny trådløs oplader

Engang til efteråret lander Samsung Galaxy Note9. Rygterne siger nu den får større batteri, samt en voldsom trådløs oplader.

Samsung Galaxy Note9 koncept.
Samsung Galaxy Note9 koncept.
Foto: Twitter.com (@Samsung_News_)

En af efterårets helt store glæder, Samsung Galaxy Note9, har vi nu lidt ny information omkring. Angiveligt bliver batteriet på Note9 betydeligt større, end det der sidder i Galaxy Note8. Samsung har dog måttet rykke lidt rundt i telefonen, for at få plads til det større batteri.

Derudover er en ny oplader dukket op, som skulle give ekstra power til den trådløse opladning. En ting der måske kunne gøre trådløs opladning mere anvendeligt.

Læs også: Samsung stadig største mobilproducent på verdensplan

Samsung Galaxy Note9 får 4.000 mAh batteri

Samsung har tydeligvis interesseret i, at der i Note9 skal være plads til et stort batteri. Forhåbentlig husker de at lave ordentligt plads, så vi ikke er ude i en ny Galaxy Note7 katastrofe

Rygtet siger at Samsung vender kameramodulet, så det vender horisontalt, som vi også ser på Note8. Dette skulle give mere plads til batteriet, da det ikke kan ligge under kameramodulet, pga pladsproblemer. Forskellen er dog at der i Galaxy Note9 bliver plads til fingeraftrykslæser under kameramodulet. Det skulle gerne gøre det lettere at ramme fingeraftrykslæseren, og ikke kameraet ved en fejl.

Det understøtter desuden de designkoncepter vi tidligere har set:

Et horisontalt kameramodul skal gøre plads til et større batteri i Samsung Galaxy Note9.
Et horisontalt kameramodul skal gøre plads til et større batteri i Samsung Galaxy Note9.
Foto: OnLeaks

I Galaxy Note8 fik Samsung plads til et 3.300 mAh batteri, hvilket vi i vores test synes var for småt. Men Samsung vil angiveligt hæve det til hele 4.000 mAh i Note9. Det bliver spændende at se om jackstikket stadig vil være på sin plads.

Samsung Galaxy Note9: vender man kameramodulet er der plads til et større batteri.
Samsung Galaxy Note9: vender man kameramodulet er der plads til et større batteri.
Foto: Ice Universe

Trådløs oplader med power i

Udover de nye Galaxy Note9 rygter, så er der også nyt om en trådløs oplader med modelnavnet EP-N6100. Den skulle kunne klare et input på 12V og 2.1A, hvilket er en gevaldig opgradering i forhold til sidste års model med et input på 9V og 1.67V. Måske er det nu hvor trådløs opladning begynder at give mening. 

Læs også: Afstemning: Skal der være trådløs opladning i din mobil?

Ny trådløs oplader med power i skulle debutere sammen med Note9.
Ny trådløs oplader med power i skulle debutere sammen med Note9.
Foto: FCC

Læs også: Test af Samsung Galaxy Note8

Den nye trådløse oplader skulle komme sammen med Samsung Galaxy Note9.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies