Rygte: Galaxy S5 skal produceres på iPad fabrik

Samsungs kommende topmodel skal ifølge rygter produceres hos en af Apples samarbejdspartnere.

Rygte: Galaxy S5 skal produceres på iPad fabrik

Hvis Samsungs kommende Galaxy S5 skal følge tidligere lanceringer, så kan vi forvente en ankomst i foråret 2014. 

Vi har endda tidligere set rygter tyde på, at Samsung har fremskyndet processen til januar, da de ikke har været fuld tilfredse med salgstallene for Galaxy S4.  

Samsung Galaxy S5 lanceres måske i januar

Uanset hvad så er tele-giganten uden tvivl godt igang med forberedelserne til den kommende topmodel. 

Samsung Galaxy S5 skulle endda dukke op i metal for første gang, som Mobilsiden tidligere har omtalt. 

Nu forlyder det, at firmaet som skal stå for ordren af de nye metalenheder skulle være det taiwanske firma Catcher Technologies. Det beretter emsodm.com, ifølge androidbeat.com

Det interessante ved det er, at Catcher i forvejen er en af producenterne bag aluminiumsenhederne til Apples iPad.

Tiden vil vise om der er hold i rygterne, og om Samsung endelig kommer med en model der ikke er pakket ind i plastik.