Rygte: Googles Nexus-tablet bliver hamrende billig

Google og Asus lurer angiveligt på at udfordre tablet-markedet med en Nexus-model til omkring 1.000 kroner.

Rygte: Googles Nexus-tablet bliver hamrende billig

Google har ikke lagt skjul på, at porteføljen af Nexus-mobiler skal udvides med en tablet, og det ser ud til at blive en særdeles konkurrencedygtig af slagsen set med de prisbevidste øjne.

I hvert fald hvis man skal tro på de seneste oplysninger fra androidandme.com.

En kilde hævder således over for sitet, at alle planerne for en Nexus-tablet er på plads, og at prisen kommer til at ligge mellem 149 og 199 dollar – det vil sige mellem knap 900 og 1200 kroner uden danske afgifter.

Oplysninger om specifikationerne er få. I tråd med tidligere rygter forlyder det, at skærmen bliver 7 tommer. Kilden hævder således, at Google og samarbejdspartneren Asus er gået væk fra en quad-core Tegra 3-processor – formentlig for at holde prisen så langt nede som muligt.

Historien melder desværre ikke noget om, hvilken processor der i stedet vil være tale om. Androidandme.com kommer imidlertid med et gæt på en Snapdragon-processor fra Qualcomm, da Asus har et stærkt forhold til dette selskab.

Googles Nexus-tablet skulle efter sigende være klar til maj.

Læs også:
Nexus S får snart ICS opdatering

Seenste nyt om emnet

Redaktionen følger op med den seneste udvikling om temaet. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 12/3/2012 rettede vi nyt fokus på sagen med nyheden; Rygte: Nokia på vej med Windows 8 tablet – Læs mere her. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..