Rygte: Her er nye specifikationer på LG Optimus G Pro

LG Optimus G Pro er annonceret i Japan, men kommer med endnu vildere specifikationer til Mobile World Congress.

Rygte: Her er nye specifikationer på LG Optimus G Pro

LG Optimus G har været solgt i noget tid forskellige steder i verden som LG’s flagskib. En opdateret version, LG Optimus G Pro, har i gennem et stykke tid været på rygtebørsen.

I Japan blev den opdaterede version for nyligt præsenteret med 5 tommer skærm og et batteri på 3.000 mAh.

En endnu vildere version af LG Optimus G Pro er nu dukket op, i form af et spec-sheet, der er blevet afsløret af PhoneArena.

Den opdaterede LG Optimus G Pro får formentlig følgende specifikationer:

– 5,5 tommer skærm på 1080×1920 Full HD IPS-LCD

– 1,7 GHz quad core Snapdragon med LTE
– 2 GB RAM
– 32 GB hukommelse
– 13 megapixel kamera
– 3.140 mAh batteri

Dermed bliver telefonen endnu vildere end den udgave, der blev præsenteret i Japan. Skærmen bliver større og batteriet får også et lille løft.

Den opdaterede version af LG Optimus G Pro forventes præsenteret på MWC i Barcelona.

Kilde: PhoneArena