Rygte: Måske Nokia N900 på vej

Måske er Nokia på vej med en ny internet-terminal.

Rygte: Måske Nokia N900 på vej

Ifølge rygter er Nokia på vej med afløseren til internet-terminalerne N800 og N810.

Navnet bliver efter al sandsynlighed N900. Med denne enhed vil man lige som på forgængerne kunne koble sig på det trådløse internet i hjemmet eller via mobilen – hvor denne anvendes som modem.

Nokia N900 vil være udstyret med en fire tommer stor skærm og processoren OMAP3 fra Texas Instruments, samt kamera med høj opløsning. Hvor høj er stadig uvist.

Styresystemet i N900 er formodentlig ligesom i forgængerne Linux, og det er udviklingen af en ny Linux-platform (Maemo 5), der har sat rygterne i gang om N900.