Rygte: Nexus 5 og Nexus 7.7 på vej til maj
Det er et ”must have” for mange af de hardcore Android-fans at skulle have signaturtelefonerne fra Google, da det er Google-telefonerne, som får de nyeste softwareversioner først.
– Android navngiver kommende version
Netop nu er det Google Nexus 4 by LG, som er den nyeste hardware enhed, men nu går rygterne på, at der allerede skulle være en ny generation af Nexus-smartphone på vej – atter med LG, som hardware producent.
– Nexus 4 – bare ikke god nok (mobiltest)
Ifølge rygterne kommer Nexus 5 med en 5 tommer FullHD-skærm, quad-core Tegra 4 processor, 8 eller 16 GB intern hukommelse, 2 GB RAM, 13 megapixels kamera og Android ”Key Lime Pie”, som er den forventede næste generation af Googles mobile styresystem.
– 2013 bliver året for 5 tommer skærme
Rygterne går også på, at der er en Nexus 7.7 på vej med en 7.7 tommer Tegra 4 tablet, som har 8 GB intern hukommelse, frontkamera og almindeligt kamera. Producenten bag denne er ifølge kilderne også LG.
Nexus 5 og Nexus 7.7 forventes præsenteret på den årlige Google I/O konference – og vil blive lanceret kort efter præsentationen til en start pris på 299 dollars.
Google har endnu ikke hverken be- eller afkræftet disse rygter.
Læs også:
– Google Nexus 7 – din næste tablet? (produkttest)