Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Rygte: Nokia 9 kommer stadig - sammen med Nokia 8 Pro

Rygte: Nokia 9 kommer stadig - sammen med Nokia 8 Pro

Sidste år gik rygter på, at HMD Global ville lancere en Nokia 9. Den blev lanceret i form af Nokia 8 Sirocco. Den egentlige Nokia 9 er stadig på vej.

Sidste års rygter om en Nokia 9 viste sig at være Nokia 8 Sirocco. Den egentlige Nokia 9-topmodel er stadig på vej.
Sidste års rygter om en Nokia 9 viste sig at være Nokia 8 Sirocco. Den egentlige Nokia 9-topmodel er stadig på vej.
Foto: Nokia

Sidste år gik der i længere tid rygter om, at finske HMD Global, som står bag de nye Nokia-mobiler, ville lancere en ny Nokia 9 som opfølgning til sidste års Nokia 8.

Læs også: Med Nokia 8 Sirocco blander Nokia sig igen i toppen

Sådan foregik lanceringen som bekendt ikke helt, da HMD Global for lidt over en uge siden løftede sløret for en Nokia 7 Plus og en Nokia 8 Sirocco. Sidstnævnte er dog baseret på det, der under års rygter gik under navnet Nokia 9.

En designers bud på, hvordan Nokias nye kamerasystem kan komme til at se ud.
En designers bud på, hvordan Nokias nye kamerasystem kan komme til at se ud.
Foto: YouTube.com ( Concept Creator)

Den 'rigtige' Nokia 9 er stadig på vej

HMD Global har dog endnu ikke lanceret den egentlige topmodel, der er et niveau bedre end Nokia 8. En endnu bedre topmodel ser dog ud til at være på vej netop i form en af Nokia 9. Det skriver hjemmesiden Nokiapoweruser.

Ifølge hjemmesidens oplysninger arbejder HMD Global endda på to topmodeller i 2018, som bliver lanceret med Qualcomms nyeste Snapdragon 845-processor. Den ene er denne Nokia 9, mens den anden er en Nokia 8 Pro.

Læs også: HMD Global arbejder på Nokia 10 med roterende bagkamera

Der er endnu forholdsvis ukonkrete oplysninger om de to modeller, men at dømme ud fra de foreløbige oplysninger, ser HMD Global ud til at skrue gevaldigt op for innovationen i år.

Som det fremgik sidste år, arbejder HMD Global angiveligt på et avanceret kamerasystem. Der har været rygter om, at det både er et såkaldt penta-system (fem linser på bagsiden), men også ’blot’ tre. I hvert fald ser idéen ud til at være, at kamerahuset kan rotere, så forskellige linser anvendes på forskellige sensorer. Det vil i så fald åbne op for helt nye muligheder med mobilkameraer.

Sidste år var det en Nokia 10, der stod til at få dette avancerede kamerasystem, men det er ifølge Nokiapoweruser nu Nokia 8 Pro, der får dette. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men Nokia 9 skulle angiveligt overgå Nokia 8 Pro hvad angår nyskabelser. Hvad HMD Global så finder på af kameranyheder til denne, fremgår endnu ikke.

Læs også: Koncept: Sådan kan Nokia 10 med roterende bagkamera se ud

I hvert fald forlyder det, at det kun er Nokia 9, der får en fingeraftrykslæser indbygget i skærmen. Nokia 9 menes derfor også at have plads til et lidt større skærmpanel på 5,7 tommer, mens skærmen i Nokia 8 Pro ventes at måle 5,5 tommer.

Prismæssigt ventes Nokia 9 at blive noget dyrere end Nokia 8 Pro. Ifølge Nokiapoweruser vil prisen svare til prisen på Samsung Galaxy S9+: det vil sige omkring 7.499 kroner. Nokia 9 står også til at blive lanceret senere end Nokia 8 Pro, lyder det. Først i september kan vi forvente at se den. Det vil formentlig sige ved IFA 2018.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies