Rygte: Nu kommer Googles gPhone

Google Phone, gPhone, Nexus One. De mulige navne for en Google-mobil er mange. Måske kommer den allerede i januar. Men er det sandsynligt? Her er hvad vi ved.

Rygte: Nu kommer Googles gPhone

Ind i mellem dukker der rygter frem, om en Google Mobil. Denne weekend har The Wall Street Journal, været fanebærer for de seneste informationer.

Det hele startede dog lørdag med et officielt indlæg på Google Mobile Blog:

We recently came up with the concept of a mobile lab, which is a device that combines innovative hardware from a partner with software that runs on Android to experiment with new mobile features and capabilities, and we shared this device with Google employees across the globe. This means they get to test out a new technology and help improve it.

Næsten samtidigt skrev Wall Street Journal, at Google næste år starter med at sælge, deres egen mobiltelefon baseret på Android. Hardwaren er produceret af HTC.

Detaljerne om Google gPhone

Ifølge de tiltagende rygter kører “Google gPhone” på Android 2.1 og har en 1 GHz processor (Qualcomm Snapdragon).

Touchskærmen skulle være af OLED -typen, der giver et meget klart og farverigt billede. Samtidigt benytter denne skærmtype mindre strøm end de traditionelle mobilskærme.

Der tales om fem megapixels kamera og at mobilen er “tyndere end iPhone”. Brugerfladen skulle byde på animerede baggrunde – f.eks. med vand som bølger når det berøres. Der tales også om en “voice-to-text”-funktion hvor beskeder kan indtales, i stedet for at blive skrevet.

Er det sandsynligt?

Ja, det er sandsynligt, at Google udvikler deres forretningsområde. Men om denne Google Nexus / gPhone (eller hvad den måtte hedde) bliver en “Officiel Google mobil”, vil jeg sætte spørgsmålstegn ved.

Google er en del af Open Handset Alliance og sidder i front for udviklingen af Android-systemet. De har et tæt samarbejde med HTC, og de to har tidligere sammen produceret en “Google Experience”-mobil, som var den første version af HTC Magic. Det særlige var, at der stod Google på mobilen og ikke HTC. Den udgave af Magic der kom til Danmark, var HTC’s mobil og ikke Googles – selvom de dog næsten var ens.

Derfor er det naturligvis oplagt, at Google laver en ny “Google Experience” sammen med HTC. Mobilen vi har hørt om i weekenden, har da også ifølge rygterne navnet HTC Passion. Men jeg tror ikke, at denne bliver en telefon, som Google vil bruge til at nedkæmpe Apples iPhone.

HTC kan lure tricks af

Hvis Google virkelig vil lave en direkte konkurrent til iPhone, vil det være direkte uklogt at udvikle produktet sammen med HTC, der på den måde kunne få en stor forhåndsviden, som kan bruges til egen fordel.

Derfor tror jeg, at den rygtede “Google Phone” blot er endnu et samarbejds-device, som Google selv vil sælge gennem deres samarbejdspartnere og teleselskaber på udvalgte markeder. Præcis som tilfældet var med første release af HTC Magic.

Om mobilen bliver solgt gennem andre kanaler end f.eks. T-Mobile og AT&T, vil formodenlig bero på, succes og efterspørgsel.

Læs også:
 – Seneste artikler om Google
 – Seneste artikler om HTC

Sidste nye om historien

Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 10/12/2009 kom der nyt i sagen med et indlæg omkring 10 hotte mobiler til teenagere – mobillisten – Du finder den her. Få også seneste nyt om emnet her..