Home-knappen i den næste iPhone 7 bliver ikke kun berøringsfølsom. Den får også Force Touch-funktionalitet til at registrere, hvor hårdt du trykker.
Der kommer til at ske store ændringer med home-knappen i den kommende iPhone, som indtil videre går under navnet iPhone 7, selv om et rygte også har indikeret, at 7’eren gemmes til næste år.
Tidligere rygter og billeder har allerede afsløret, at den fysiske home-knap bliver lavet om til en kapacitiv eller berøringsfølsom af slagsen, der er helt plan med resten af glasfronten.
Læs også: iPhone 7-priser lækket: Her er de mulige danske priser
Hvor en sådan knap med al sandsynlighed vil nedbringe antallet af defekte knapper over tid på grund af slid, medfører det dog også, at du ikke er mærker nogen umiddelbar respons, når du trykker på den.
Det vil Apple ifølge Business Insider løse ved at implementere Force Touch-teknologien i knappen, som allerede er brugt i pegefeltet på den lille MacBook. Med Force Touch-registrering i home-knappen kan der skelnes mellem lette og hårde tryk lige som 3D Touch kan på skærmen i iPhone 6s.
Ved tryk vil der samtidig komme haptisk feedback fra en vibrerende motor, der kan simulere en form for feedback eller modstand jo hårdere, der trykkes på den berøringsfølsomme knap lige som en normal knap.
iPhone 7 ventes at blive lanceret sammen med en 7 Plus og 7 Pro til næsten identiske priser med sidste års iPhones i løbet af dette efterår - formentlig i starten af september.
Forrige artikel | Næste artikel |
11-12-2019
Mest kommenterede
422 kommentarer
Afstemning: Årets smartwatch 2019
79 kommentarer
Analytiker: 2021-iPhones kan kun oplades trådløst
43 kommentarer
Top 10 over de hurtigste Android-mobiler
35 kommentarer
Så store batterier får Samsungs Galaxy S11-serie
20 kommentarer
Telenor opnår 5G-hastigheder over 1Gb i Danmark