Rygte: Ny home-knap i iPhone 7 får Force Touch

Home-knappen i den næste iPhone 7 bliver ikke kun berøringsfølsom. Den får også Force Touch-funktionalitet til at registrere, hvor hårdt du trykker.

Rygte: Ny home-knap i iPhone 7 får Force Touch

Der kommer til at ske store ændringer med home-knappen i den kommende iPhone, som indtil videre går under navnet iPhone 7, selv om et rygte også har indikeret, at 7’eren gemmes til næste år.

Tidligere rygter og billeder har allerede afsløret, at den fysiske home-knap bliver lavet om til en kapacitiv eller berøringsfølsom af slagsen, der er helt plan med resten af glasfronten.

Læs også: iPhone 7-priser lækket: Her er de mulige danske priser

Hvor en sådan knap med al sandsynlighed vil nedbringe antallet af defekte knapper over tid på grund af slid, medfører det dog også, at du ikke er mærker nogen umiddelbar respons, når du trykker på den.

Det vil Apple ifølge Business Insider løse ved at implementere Force Touch-teknologien i knappen, som allerede er brugt i pegefeltet på den lille MacBook. Med Force Touch-registrering i home-knappen kan der skelnes mellem lette og hårde tryk lige som 3D Touch kan på skærmen i iPhone 6s.

Ved tryk vil der samtidig komme haptisk feedback fra en vibrerende motor, der kan simulere en form for feedback eller modstand jo hårdere, der trykkes på den berøringsfølsomme knap lige som en normal knap.

iPhone 7 ventes at blive lanceret sammen med en 7 Plus og 7 Pro til næsten identiske priser med sidste års iPhones i løbet af dette efterår – formentlig i starten af september.

Redaktionen har mere til sagen

Som i alle gode eventyr fortsatte historien. mobilsiden fortsatte fortællingen. d. 27/6/2016 dykkede vi igen ned i emnet med en artikel der omhandler iPhone 7-priser lækket: Her er de mulige danske priser – Artiklen kan læses her. Tjek de seneste nyheder om temaet her.