Rygte: Ny HTC Incredible i vente

HTC Incredible bliver måske snart præsenteret i en ny opdateret udgave. Se her Incredible 3:

Rygte: Ny HTC Incredible i vente

HTC annoncerede HTC Incredible S , også kendt som Incredible 2, ved Mobile World Congress (MWC) i februar 2011.

De fleste HTC-mobiler ligner hinanden ret meget, men på daværende tidspunkt, og måske stadig, er Incredible S den HTC-smartphone i nyere tid, som har haft sine helt egne kendetegn, den udskårne og markerede bagside.

Ifølge et rygte på Phonearena.com vil HTC afsløre en ny variant af Incredible, i forbindelse med dette års MWC, der holdes i slutningen af februar.

Ice Cream Sandwich og Sense 4.0

Produktet, der omtales som HTC Incredible 3, vil have 1,2 GHz dual-core snapdragon processor, 1 GB RAM, lyd fra Beats Audio, AMOLED skærm og 8 megapixels kamera.

Styresystemet er Android 4.0.1 Ice Cream Sandwich med brugerfladen HTC Sense 4.0 lagt oven på. 

Måske har ”Incredible 3” også har 4G LTE, hvilket kan tyde på, at den kommer eksklusivt hos den amerikanske operatør Verizon.  Ifølge et tidligere rygte arbejder HTC på at komme først i Europa med en 4G LTE-smartphone – så måske Incredible 3 også kan være et bud i den retning?

Incredible S er ikke glemt

Da Incredible S nåede markedet var den på operativ-systemet bagud, da den blev født med Android 2.2 Froyo, mens HTC Desire S, der blev annonceret samtidigt, kom med Android 2.3.5 Gingerbread.

Men de gamle modeller lever endnu, og bliver snart opdateret til Android 4.0 Ice Cream Sandwich.

HTC startede Incredible-serien med Droid Incredible i april 2010 på det amerikanske marked. I 2011 fulgte så den europæiske variant Incredible S – og nu måske altså snart ”Incredible 3”.

 

HTC Incredible 3, rygte
Måske er dette HTC Incredible 3. (Foto: Phone Arena). Foto: Phone Arena